Grænser:

 

Det er de færreste der kan sige de ikke har en telefon, en telefon der er en stor del af deres hverdag, man får næsten lyst til at sige uundværlig og uvurderlig. Fordi den altid er der, vi lever også i et samfund hvor det kan være svært at leve uden, eller sådan kan jeg godt havde det. Teknologi er en stor del af de flestes hverdag, det gør bare nogle ting nemmere, og man kan også formidle sig til folk over alt i verden. Bare tag og se omkring dig, sidder du i et rum hvor der ikke er noget teknologi. Nej, vel? Det er over alt.

I artiklen ”Med læring uden dannelsestænkning bliver det meget hurtigt instrumentelt” fra Kristeligt Dagblad. Forklare  Rasmus Kolby Rahbæk om dannelse, som værende noget han har sit eget syn på. Han viser os med sine argumentationer, at dannelse er en form for forståelse af- og deltagelse i det samfund vi lever i. lige som når vi bruger telefonerne til det meste, det er en måde at deltage i samfundet på en måde at være en del af det på.

Det kan så muligvis diskuteres, hvor stor eller lille en fordel det er at det meste af samfundet går med næsen nede i deres mobiler. Hvor meget går man ikke lige glip af, og for hvad? For at se det billede trine lagde op på Insta for to sekunder siden? Eller for at like den TikTok du bare ikke kan vente med at vise dine venner (sende til dem)? For du tager ikke engang hjem til dine venner for at være sammen med dem og vise den TikTok, du sender den bare lige til dem. Nu sidder jeg her og får det til at lyde som om jeg ikke gør præcis dette selv (det gør jeg). Det er vildt hvad sociale medier som, TikTok, Instagram, Facebook, snapchat osv. kan gøre, det kan få os til nogle gange at glemme hvad der sker omkring os. 

Lige som i Martha Roslers ”Photo op” (2004) der viser hvor meget af vores opmærksomhed de sociale medier tager, og flytter fra verdens virkelige problemer og gøre det mere fjernt. Der bliver sat en barriere (skærmen) mellem os og de dårlige ting der sker. Billedet viser også den frygtelige sandhed om der er krig, død og ødelæggelse og så er der sådan nogle privilegerede mennesker som os der bekymrer os mere om hvordan vores hår sidder og om tøjet gør noget godt for vores krop.

 

Desværre er det ikke det eneste sociale medier gør ved os. De fleste steder online er smæk fyldt med de smukkeste mennesker denne verden har set. Mennesker der får en selv til at sidde og tænke at sådan ser man ikke selv ud, eller sådan vil man gerne se ud. Det skaber en usikkerhed man ikke viste man havde inden man kom på sociale medier. Selvfølgelig kan man spejle sig i nogen fra ens klasse og tænke det samme, men dette er samtlige kvinder og mænd på jorden der er så disse medier, det er ikke helt det samme.

Internettet er et stort sted, og som sagt findes der mange forskellige mennesker fra mange forskellige steder. Det betyder også at der vil være nogle rådene æbler imellem, nogle der benytter (udnytter) medierne til at komme i kontakt med andre på, dog ikke for bare at finde venner.

Min mor har opdraget mig til ikke at være eller blive ”venner” med nogen på de sociale medier, som jeg ikke kender eller har mødt i virkeligheden. Det har alene været for at passe på mig og vise mig at regler og aldersgrænser er der af en grund. Det gjorde også at jeg en dag hvor jeg sad på snapchat, tænkte, det skal hun ikke bestemme, hvilket resulteret i der var en, der lige ville hører om jeg ikke gik og lede efter en kæreste. Da blev jeg ”desværre” nød til at skuffe ham og fortælle, hvis jeg ledte efter en ubrugelig kæreste, havde jeg altså gået på tinder. Efterfølgende tænkte jeg det var ikke det fedeste og lige siden har jeg ikke tilføjet folk jeg ikke kender, eller en mine venner og veninder ikke kender. Fordi det var ikke fedt at vide en person jeg ikke kender så nemt kunne komme i kontakt med mig.

Der er mage forskellige typer du kan ”møde” på de sociale medier, og møder du dem reelt? Kan du række hånden ud og sige hej? Hvis man ikke kan det, kan man overhovedet så sige du har mødt dem? Det er lige som i  ”Primære og sekundære erfaringer” af Henrik Poulsen hvor han forklarer om forskellen mellem de to. For at sætte det i perspektiv for jer. Det han forklarer som primære erfaringer er det er de mennesker du er omkring i din hverdag, dem hvor der er en fysisk tilstedeværelse. Derimod de sekunderer erfaringer er Fx de personer jeg har ”mødt” på snapchat hvor der ikke er en fysisk tilstedeværelse.

Sociale medier er en ting der er over alt, er det for det bedre? Måske, måske ik. Jeg har ikke alle svarede, hvis jeg overhovedet har nogle. Jeg ved hvor stod en del af min hverdag går med diverse medier, og jeg nyder det fuldt ud. Men det er en balance, der meget hurtigt kan så et overforbrug til at virke som en hel normal mængde.

- Emilie.