Store trut læber, lille talje og meningsløse videoer

Bliver du aldrig træt af de lange søvnløse natter, hvor du sidder og hænger med hovedet helt nede til tæerne og kigger på de samme meningsløse videoer igen og igen. Hvor hovedet dunker og de mørke rander danner sig langsomt under øjerne, men alligevel fortsætter du: “Jeg kan godt lige nå at se endnu en video og så går jeg i seng”..........”Lige en video mere og så går jeg i seng” Og så kører den samme cyklus igen. Vi kender det alle sammen, men hvorfor stopper vi så ikke denne tidsfordrivende vane? 

Min mor udpeger tit når, jeg sidder med hovedet begravet helt ned i telefonen og så kører den samme gamle replik: “ Dengang JEG var barn, var jeg HELE tiden udenfor sammen med mine venner ”. Jeg tror hun tit glemmer at tiderne ændrer sig og det gør børn også, der er simpelthen kommet nogle andre faktorer ind i vores dagligt dag, som vi bliver nødt til at tage stilling til. Ked af at sige det mor, men vi er i 2024. Og det er jo heller ikke sådan at hun ALDRIG er på Facebook. Jeg er godt klar over at dengang hun var barn havde hun ikke sociale medier, men selvom hun ikke er vokset op med medier, beskæftiger hun sig stadig med at være inde i det samme lille hamsterhjulp som alle andre. Hun er ligeså påvirket af sociale medier som mig på den ene eller anden måde. Det betyder ikke at jeg aldrig kommer udenfor en dør, bare fordi jeg tit sidder og kigger på den mange meningsløse videoer, det betyder heller ikke at jeg aldrig er sammen med mine venner fysisk. Hvad det rent faktisk betyder er at medier har en kæmpe indflydelse på os som aldrig før. Og som det ser ud til, ændret det sig ikke ligeeee foreløbigt. Derfor er det vigtigt at forstå internettet og forholde sig til de nyheder og den information man falder over. Nogle gange er det større ting man skal forholde sig til f.eks. politik og krig, andre gange er det små ting som hvilken type kat man er (Hvorfor får jeg aldrig den type kat jeg gerne vil være? #Nederen). 

Det er også blevet et stort problem at vi selv skal forhold os til alt information, der kommer til udtryk i medierne og der ikke er aktør som gør det for os. Så det er vigtigt at danne sig en forståelse af medierne og kunne forholde sig kritisk, men alligevel er der mange af os, som falder i fælden når det kommer til kropsidealet. Hvorfor har vi det overhovedet? Kropsidealet er noget jeg allerede fra en helt ung alder af, har skulle tage stilling til. Jeg var en ret selvsikker ung pige, indtil jeg fik min første telefon, ca. ved 10-årsalderen. På dette tidspunkt havde mine andre venner allerede en telefon, og det var tydeligt at se hvor meget de blev påvirket af de sociale medier, især i forhold til kropsidealet. På trods af min fravælgelse af sociale medier adskillige gange, påvirkede deres usikkerhed mig mere og mere igennem årene, selvom det var netop derfor jeg fravalgte sociale medier. Ikke kun på grund af helt absurde kropsidealer med store trut læber og så lille en talje at den kom ned i røven i stedet for, men også grundet den tydelig afhængig mine venner havde af deres telefoner. Jeg har derfor lige siden prøvet at skabe en vis afstand til de sociale medier og den negative digitaldannelse, hvor mine venner fortsatte deres afhængighed af streaks, spil og kropsidealet. Hvis deres usikkerhed har kunne påvirke mig igennem medierne, kan man så overhovedet undslippe medierne og deres konsekvenser? 

Status, status og atter status. Hvornår stopper den her fidus med status? Vi er så optaget af den måde folk opfatter os på i den virkelig verden, så hvorfor skulle det ikke også være gældende i den digital verden? Hvorfor skal vi hele tiden blive godkendt af andre? Ja Bente, du ser sgu også godt ud på dit nyste opslag, med masser af makeup, flot børste hår og ser helt frisk ud. Det er jo også sådan man ser ud, når man lige er stået op. 

Hvorfor bruger vi overhovedet de sociale medier? Det findes der nok tusindvis af svar på, men i artiklen “Med læring uden dannelsestænkning bliver det meget hurtigt instrumentelt” fra Kristeligt Dagblad, forklare Rasmus Kolby Rahbæk at den digitale dannelse er et møde mellem mennesket og verden, altså en kontakt til omverden, men vi er dog ikke altid herre over vores digital dannelse: “I dannelsen begriber vi ikke kun verden. Vi gribes også af verden. Vi er derfor hellere ikke altid herre over, hvor og hvordan dannelsen sættes i værk, eller hvor den bærer hen” Vi er altså ikke altid selv herre over den digitale dannelse, for tingene bliver hele tiden kastet i hovedet på os og formidlet på mange forskellige måder. Så den måde at danne sig på, hvor ting som kropsidealet ikke påvirker os kan være svært, men ikke umulig. Vi har stadig magten til at kunne lære at forholde os kritisk overfor vores firkantet lille ven.  

Vores firkantet lille ven har desværre haft negative virkninger igennem medierne og kan betragtes som pesten: den spreder sig hurtigt og påvirker alle på en eller anden måde. Vi er så optaget af de sociale medier, at vi helt glemmer den virkelige verden og er så bekymrede for vores udseende, at vi bliver for optaget af vores adfærd. Dette kan ses i forhold til Martha Roslers billede "Photo op" fra 2004 hvor to af de samme piger står i forgrunden, hver med en telefon i hånden. Pigerne er høje, blonde og tynde (kropsidealet), og står i deres ideelle/fine boble i kontrast til et miljø, der er fyldt med krig, død og ødelæggelse. De er så optaget af telefonen, at de glemmer virkeligheden og fokuserer på trivielle ting som udseende. Dette kan sættes i perspektiv til at ingen ser helt ud som kropsidealet eller skal se sådan ud, for det er ikke virkeligheden. Man lever derfor i sin egen lille boble, hvor alting er perfekt (indenfor) og man tænker ikke over det virkelig og vigtige ting som krig, død og ødelæggelse, der foregår udenfor. Man vil altid se perfekt ud, selvom ens virkelighed mere kan betragtes som ødelæggelse, krig og død. Kan man så overhovedet skele mellem hvad der er virkeligt og hvad der ikke er?  

For virkeligheden kan erstattes med meningsløse ting, fordi de ting vi bruger til evt. underholdning, ikke altid føles virkelige. Dette hænger sammen med Henrik Poulsens primære og sekundære erfaringer. De primære erfaringer er det man kan sanse i nærheden af en, hvor de sekundære erfaringer kan være et sted helt nede i Australien, som man sanser igennem medierne. Hvilket ikke altid føles virkeligt, da det ikke er lige ved højrehånden. Medierne kan som sagt bruges som talerør/forbindelse til omverden, men er det en god eller dårlig ting? Nu skal det hellere ikke lyde sådan at sociale medier kun bider, sociale medier kan også mange gode ting, som det at kunne kommunikere med venner/familie og bruges som underholdning. Problemet kan opstå i den måde at danne sig på i forhold til de sociale medier og ens evne til at forholde sig kritisk kan langsomt forsvinde.  

Så, ja jeg sidder stadig ligesom dig og kigger på de mange meningsløse videoer, så meget at jeg bliver helt hjernelam. For medierne vil nok altid være der, så vi bliver nødt til at tage stilling til dem, samt den måde vi digitalt danner os på. Det er derfor op til os, hvis vi vil bryde den tidsfordrivende cyklus. Flere og flere mennesker er allerede ved at gøre op med visse negative ting ved medierne som f.eks. det urealistiske kropsideal. Er du en af disse mennesker eller vil du fortsætte afhængigheden af de mange meningsløse videoer? 

- Freja