2.a om dannelse i en digital verden

  Jeg, ligesom mange andre, bruger sociale medier på daglig basis uden større overvejelser. Jeg ved jo godt at jeg er en form for ”slave”, påvirket af min telefon og den anerkendelse sociale medier giver mig. Og selv om sociale medier føles som en stor frihed, har det overtaget min hverdag, og nej jeg mener ikke, at de kun har overtaget timerne, men jeg mener, at de har taget overhånd i mit sociale liv. Jeg fik min første telefon da jeg var ti år gammel. Jeg husker det som at jeg fik en iPhone 4, hvilket var ekstremt revolutionært for den tid. Telefonen åbnede mange muligheder for mig, da jeg kunne spille Ice Ceam jump og bygge huse i Minecraft ( det var jo den gang, hvor det var gratis på app store).Men som tiden gik var det ikke min highscore i Ice cream jump der betød noget længere, for snapchat og instagram gav langt mere street credit end min villa i Minecraft. Det gjorde mig intet, at snapchat var det nye hit, for nu kunne jeg sende billeder og streaks til mine veninder, me...

  Det er de færreste der kan sige de ikke har en telefon, en telefon der er en stor del af deres hverdag, man får næsten lyst til at sige uundværlig og uvurderlig. Fordi den altid er der, vi lever også i et samfund hvor det kan være svært at leve uden, eller sådan kan jeg godt havde det. Teknologi er en stor del af de flestes hverdag, det gør bare nogle ting nemmere, og man kan også formidle sig til folk over alt i verden. Bare tag og se omkring dig, sidder du i et rum hvor der ikke er noget teknologi. Nej, vel? Det er over alt. I artiklen ”Med læring uden dannelsestænkning bliver det meget hurtigt instrumentelt” fra Kristeligt Dagblad. Forklare   Rasmus Kolby Rahbæk om dannelse, som værende noget han har sit eget syn på. Han viser os med sine argumentationer, at dannelse er en form for forståelse af- og deltagelse i det samfund vi lever i. lige som når vi bruger telefonerne til det meste, det er en måde at deltage i samfundet på en måde at være en del af det på. Det kan s...

”Bare lige fem minutter mere.” Det er en sætning der spiller i mit hoved rigtig tit, når jeg ligger i min seng og kigger på min telefon. ”Bare lige fem minutter mere, og så skal jeg nok slukke og gå i seng. ” Men det er aldrig kun fem minutter. Det ender tit med at være tyve minutter, fyrre minutter, og nogle gange flere timer før jeg bliver træt nok til endelig at gå i seng. Og det er jo ikke fordi jeg ikke er klar over at det er dårligt for mig, men der er noget i min hjerne, der ikke kan få mig til at lade vær. Desværre er jeg nok ikke den eneste der har oplevet problemer som dette. I dag har alle en eller anden form for skærm om end det er en telefon, iPad, computer eller lignede. Skærme er blevet en normal del af vores hverdag, og mange af os ville nok slet ikke kunne forestille sig hvordan ens hverdag vil se ud uden nogle skærme. Men er det sundt for os? Og kan det skade vores dannelse i den virkelige verden? Igennem de sidste årtier har skærme fået en vigtig rolle i samfundet....

  ”Sluk for telefonen, du får jo helt firkantede øjne af at stirre på den” hver gang jeg hørte den sætning fra min mor, min farmor eller sågar min far, troede jeg aldrig helt rigtigt på dem. Det var sikkert bare noget de sagde for at få mig lidt mere udenfor, lige meget om det stod ned i stænger eller solen hang højt over huset. I dag ved jeg dog ikke helt hvad jeg skal tro mere. Var det bare en gammel skrøne, eller var der mere til historien? Da jeg fik min første telefon, var jeg knap nok 7 år gammel. Det var min fars gamle Sony Ericsson Xperia Pro, en telefon hvor tastaturet kunne klappes frem på siden. En rigtig spille telefon i min verden. Her lærte jeg for eksempel at spille Crash Bandicoot. Jeg ved det godt, jeg var sej. Min telefon skulle dog ikke kun bruges som en spille enhed, jeg skulle bruge den til hvis der skete noget mens jeg var alene hjemme. Det blev aldrig nødvendigt, og Crash Bandicoot løb hurtigt videre på skærmen. Jeg har altså været telefon bruger længe, m...