Trælse tendenser

Vi bruger rigtig meget tid på vores skærme om dagen. Vi scroller uendeligt langt for at blive glade eller underholdt. Ja, vi bruger egentligt alt for meget tid på det der scrolleri og skærmkiggeri. Det gør jeg i hvert fald selv. Nogle gange bliver jeg endda ved med at kigge på skærm selvom jeg har meget ondt i hovedet. Det er en dårlig tendens jeg har. Selvom mit hoved dunker, og jeg føler at min hjerne er ved at eksplodere, bliver jeg ved med at kigge på skærm. Selvom jeg er ved det punkt hvor jeg bare gerne vil åbne min hovedskal og tage min hjerne ud af kraniet, bliver jeg ved med at kigge på skærm. Det er rimelig dumt. Men jeg bliver bare ved. Det fortryder jeg så også altid lidt senere, men jeg gør det samme hver gang. Når nu jeg sidder der og kigger på skærm er det som om jeg er i en trance. Hvordan kan jeg få lavet om på den trælse vane?

Jeg kan se der bliver brugt meget tid på skærmen overalt. For eksempel kan jeg hver gang jeg går forbi min genbos hus og kigger ind ad vinduet (jeg lover at jeg ikke er en stalker), se hende sidde og se fjernsyn. Altid, hver gang. Hun er en lidt ældre dame, og så kan man altså se at det ikke kun er de unge der er tiltrukket af skærmene.

Da jeg først fik sociale medier, sagde mine forældre til mig, at mine profiler skulle være private, så alle mulige forskellige folk ikke bare kunne følge mig. Det er jeg meget glad for nu for jeg lægger ikke rigtigt noget op. Men det havde sgu også været lidt underligt hvis alle mulige folk bare begyndte at følge mig. Man skal huske at være sikker på nettet. Jeg tror nok også det var derfor mine forældre bad mig om at gøre mine profiler private. Nemlig for at der ikke var alle mulige der fulgte mig. Man ved jo aldrig hvilke skumle personer, der er på de sociale medier. Jeg kan huske da jeg lavede min instagram profil, og jeg ikke lige havde fået lavet den privat endnu, at der var en eller anden der begyndte at følge mig. Det var lidt underligt da jeg ikke havde lagt noget op endnu. Altså, du ved ikke hvad for noget indhold jeg har tænkt mig at lægge, og hvis jeg overhovedet har tænkt mig at lægge noget op, og så begynder du at følge mig?! Det er lidt... creepy... især når man ikke ved hvem det er. Det er faktisk mest creepy.

De forfærdelige ting der sker ude i verden, som vi ser på de forskellige medier, virker helt uvirkelige, fordi vi nemlig ser det på en skærm og ikke oplever det i virkeligheden. Virkeligheden kan helt glemmes. Det er blevet vist af den amerikanske kunstner Martha Rosler i hendes fotocollage ”Photo op”. Fokusset er krigens virkelighed over for den verden vi normalt udstiller. I baggrunden af billedet ser man ild og syge børn, mens der i forgrunden er to af den samme pige med en telefon i hånden. Skærmen er en slags barriere mellem os og verden. Men den kan også få os til at se, at der sker ting ude i verden, som vi ikke ville have kunnet set uden medierne.

I ”Primære og sekundære erfaringer” af Henrik Poulsen snakker han om de primære og sekundære erfaringer i forhold til virkeligheden. Når jeg for eksempel sidder derhjemme i Stige, så findes København eller Berlin ikke, fordi jeg ikke kan sanse det. Når vi møder virkeligheden med vores sanser, er det de primære erfaringer, og når vi møder virkeligheden gennem medierne, er det de sekundære erfaringer. Så hvis jeg vil vide noget om for eksempel Berlin uden at rejse dertil, må jeg opsøge medierne.  

Sociale medier kan være meget sjovt, underholdende og spændende at kigge på, men der kan også være nogle triste, irriterende og dumme ting på nettet. Nogle folk har en træls tendens til at skrive hadefulde kommentarer på opslag. Men hvorfor gør de egentlig det? Der er absolut ingen grund til at være negativ, og man kan sgu da bare holde det for sig selv og scrolle videre i stedet for at være en irriterende person. Det er nok meget nemt for dem at skrive de grimme ting, fordi de gemmer sig bag en skærm. Jeg har lidt på fornemmelsen at folk glemmer at de personer, de ser på sociale medier, faktisk er rigtige mennesker ude i verden med følelser. Hvis du skal skrive hadefulde kommentarer, så vis dit ansigt så vi andre kan kommentere på hvor grim du er. Ej, det var selvfølgelig en joke…. Det ville være lidt dobbelt moralsk. Men haters er altså et stort problem på de sociale medier og især fordi unge bruger sociale medier. Alle de negative kommentarer gør ikke noget godt for deres mentale helbred, og de gør dem usikre.

Når folk tænker på digital dannelse, tænker de nok mest på god opførsel på de sociale medier, og det siges også i ”Med læring uden dannelsestænkning bliver det meget hurtigt instrumentelt” af Rasmus Kolby Rahbek. Men dannelse er mere end det. Dannelse er et møde mellem mennesket og verden. Som sagt tidligere møder vi tit forskellige steder rundt om i verden på de sociale medier. Dannelse er også personlig, og man dannes igennem oplevelser, historier osv. Det kommer nok an på hvem du spørger. Så hvad er dannelse i en digital verden?

Theo